Medarbejderne i køkkenet på plejehjemmet Arendse har fundet nye veje at gå i deres arbejdsdag. Alt fra råvarer til arbejdstid er blevet endevendt.

Plejehjemmet Arendse ligger på anden sal i en stor bygning på Lersø Parkallé i København. På første sal og i stuen finder man det social-psykiatriske bosted Helenes Minde, og i kælderen ligger køkkenet, som laver mad til alle beboerne.
Det er ikke ukompliceret at arbejde i køkkenet. Mange af de ældre på plejehjemmet har tendens til at spise for lidt, så de må gerne få fed mad. På bostedet er problemet det modsatte. Her lider mange af kronisk hunger eller får vægtforøgende medicin.
Egentlig syntes medarbejderne i køkkenet, at de havde nok at gøre med at ramme ernæringsbehovet hos de to meget forskellige beboergrupper, med da Arendse og Helenes Minde kom med i projekt Mennesker, Mad og Måltider, greb medarbejderne den nye udfordring.
– Vi satte os som mål at lave sundere, friskere og flottere anrettet mad. Det betød, at vi måtte ryste posen godt og grundigt og tage alle vores rutiner op til overvejelse. Fra vores brug af råvarer til planlægningen af arbejdsdagen, fortæller køkkenchef Kim Madsen.

Arbejdstider ændret markant

En af de største udfordringer ved projektet var ambitionen om mere frisklavet mad, for det betød, at aftensmaden ikke længere kunne laves først på eftermiddagen og placeres i varmeskabe. Nu skulle der tre gange om ugen laves mad op til spisetid, så kødet er saftigt og sprødt, når maden kommer på bordet.
Det kunne kun lade sig gøre, hvis arbejdstiden blev lagt om. Det var en stor forandring, fortæller køkkenassistent Sussie Larsen.
– Jeg har arbejdet her i ti år og var vant til at gå hjem klokken 14, så det var lidt af en omvæltning at få senere fri. Flere af vores måder at gøre tingene på blev også ændret med kort varsel, så der var pres på i den første tid i projektet.
Selv om det er gået hurtigt med at gennemføre ændringerne i køkkenet, er Kim Madsen godt tilfreds med forløbet.
– Vi har lavet mange fine ændringer. For eksempel har vi skåret voldsomt ned på halvfabrikata som salater og desserter. Den slags laver vi selv nu. Vi køber heller ikke så meget pålæg, men bruger kødet fra aftensmaden, ligesom hjemme hos os selv. Det tager lidt længere tid. Til gengæld sparer vi en del penge, for det er dyrt at købe præfabrikeret mad, siger køkkenchefen.

Køkkenet får ros

Det er ikke kun Kim Madsen, som udtrykker tilfredshed med den lille revolution i køkkenet. Medarbejderne på både Arendse og Helenes Minde er også positive. Det gælder blandt andre social- og sundhedsassistent Christina Malmberg. Hun tilhører den yngre generation af medarbejdere på plejehjemmet og har klare holdninger til kost og ernæring.
– Køkkenet skal have ros for, at vi nu får mad lavet helt fra bunden. Vi kan se det på beboerne. Når maden er hjemmelavet, spiser de op. Ellers er beboerne mere tilbøjelige til at levne. Det kan jeg godt forstå. Det meste præfabrikerede mad er meget fladt i smagen.
Christina Malmberg understreger, at tingene ikke kun har ændret sig i køkkenet de seneste måneder. Alle medarbejdere har fået mere fokus på maden og måltidets betydning. Hun håber, det vil være muligt at blive i det spor i årene fremover.
– Måltider og madkvalitet er ikke temaer, som kun er vigtige i dag. De er vigtige i al fremtid, siger hun.

Feedback ændrer kulturen

Igennem hele projektet har der været en fin dialog mellem køkkenet og medarbejderne på de andre etager, fortæller både Christina Malmberg og Kim Madsen. De er enige om, at den åbenhjertige feedback mellem alle led i kæden af medarbejdere har været afgørende for, at tingene har flyttet sig.
Det samme synspunkt har Maj Greifenstein. Som leder af både Arendse og Helenes Minde skal hun få alle ender til at mødes.
– På papiret kan det se let ud at forbedre madkvalitet og måltider, men i praksis er det kompliceret. Vi er dybest set i gang med en kulturændring, som omfatter alle medarbejdere. Og til en vis grad også beboerne, der pludselig får serveret kartofler med skræl på, fordi der er gode vitaminer i skrællen. Den slags små og store kulturændringer indfører man ikke på 14 dage. Det tager tid og kræver, at vi fastholder vores mål og ikke falder tilbage i gamle rutiner. Men vi er helt sikkert på rette spor, siger Maj Greifenstein. 

Underernæring er et problem blandt ældre, som har svært ved at tygge og synke. Man kan blende maden, men en grødet, brun masse vækker ikke appetit. På Betty Sørensen Parken i Vejle kan man få serveret tyggevenlig mad, som til forveksling ligner almindelige mad.

Rejerne har en smule anderledes rødlig kulør, og citronskiven ligger som små gule perler, men ellers ligner det tygge- og synkevenlige stykke smørrebrød en ægte æggemad. Det dufter og smager også ligesådan, for snitten er lavet af de samme ingredienser.
At spise er så stor en udfordring for ældre med tygge- og synkebesvær, såkaldt dysfagi, at de ofte taber sig og bliver underernærede. Det kender de til på Betty Sørensen Parken i Vejle. Tidligere fik de pågældende beboere blendet mad, men spiste ikke tilstrækkeligt af den brunlige masse. Det gør de derimod, hvis de får mad, som ligner de andre beboeres.
– Vi har arbejdet intenst med at skabe tygge- og synkevenlig mad, så når der lugter af stegt flæsk i hele huset, får alle vores beboere også stegt flæsk og persillesovs, blot i forskellige udgaver, siger centerchef Inger Marie Eriksen.
Problemerne kan opstå, når mund og svælg forandres med alderen. Sanserne svækkes, og mængden af spyt og muskelmasse i kæbe og kinder svinder ind. For nogle fører forandringerne til decideret tygge- og synkebesvær. De første tegn kan vise sig ved, at den ældre begynder at hoste og rømme sig mere under måltidet end normalt, fordi de let kommer til at fejlsynke og få maden i den gale hals (luftrøret). Beboeren kan også få en uklar stemme, rallende vejrtrækning, begynde at savle eller være længere tid om at spise.
– Hvis beboeren skal bruge al sin energi på at spise, er der ikke overskud til at tale om børnebørnene. Det kan få den ældre til at miste lysten til at spise sammen med de andre beboere, og det vil vi gerne undgå. Derfor er vi opmærksomme på alle signaler, forklarer fysioterapeut Tine Hedegaard fra Betty Sørensen Parken, hvor de fleste beboere med dysfagi har en hjerneskade og/eller er ramt af en demenssygdom.

Mad i fire konsistensser

Køkkenet spiller en central rolle i indsatsen. Medarbejderne skal både sikre, at den tyggevenlige mad er rig på næring, at konsistensen passer til den enkelte beboer, og at maden både smager godt og giver en kulinarisk oplevelse. Det sidste gør den ved at ligne almindelig mad mest muligt.

– Køkkenmedarbejderne har været på kursus i flere omgange for at lære om alt fra at servere frugt på forskellige måder til at lave pynt til frokostsnitten og ramme den rigtige konsistens på den stegte kylling. Vi har både eksperimenteret, smagt og kasseret mad for at lære det, fortæller Christina Eriksen, som er tilknyttet køkkenet som forandringskonsulent.

Køkkenet arbejder med fire konsistensser, hvoraf de tre hjælper synkningen på vej:

• Umodificeret er normal kost.
• Blød kost er hakket fint og er saftig tenderende til våd. Ingredienserne er enten naturlige, kogte eller dampede. Maden er let at mose med en gaffel.
• Gratin er blød, ensartet og hænger sammen. Alle ingredienser er pureret og har en konsistens som en æggestand. Beboeren kan mase maden mod ganen med tungen.
• Cremet er også pureret, og her sikrer fortykningsmidler (gelering), at maden hverken flyder sammen på tallerkenen eller glider ud i kinderne og bliver liggende i munden.

Æggemad med originale ingredienser

Husassistent Debbie Bjerg har kreeret den tyggevenlige æggemad på billedet af et hårdkogt æg.
– Jeg skiller den hårdkogte hvide fra blommen og koger det op hver for sig. Så sprøjter jeg hviden ned i en muffinform, og lidt efter presser jeg blommen ned i midten. Til sidst sætter jeg formen på køl, så ægget stivner, og jeg kan skære det i skiver, fortæller hun om udgaven i gratin.
På samme måde koges rugbrødet med en fond og stivelse, hældes i forme og sættes på køl. Den tur får rejerne også, og lidt rødbedesaft giver dem farve, mens en fond sikrer smagen. Citronperlerne laver Debbie Bjerg af citronsaft, som hun drypper i iskold madolie, så der dannes en hinde om saften.
En ægge- eller sildemad i gratin ligger tæt op ad den ægte version. Det sværeste er at få en cremet rugbrødsmad til at ligne, men vi kommer et langt stykke ad vejen.

– Vi har i medarbejdergruppen talt om, at man umiddelbart kan tænke, at det er godt, det ikke er en selv, der skal have gelémad – men at vi skal huske, at hvis vi altid skulle leve af yoghurt eller sondemad, så ville vi også få lyst til at spise den æggemad, siger centerchef Inger Marie Eriksen.

Beboer har taget fem kilo på

Det har stor betydning for dem, som har besvær med at tygge og synke, at maden ligner, oplever plejeassistent Jette Christensen.
– De føler sig ikke uden for, når de får samme mad som de andre ved bordet, og det får dem til at spise mere. Det gør vi andre også, når vi er til fest og føler os godt tilpas. Så sidder vi lidt længere og spiser lidt mere, siger hun.
Det betaler sig, bekræfter centersygeplejerske Ann-Mari Eskildsen.
– Når det tager 30-45 minutter at tygge et halvt stykke almindeligt rugbrød, orker beboeren ikke at spise mere. På den samme tid kan beboeren nå at spise fire stykker af det særlige smørrebrød og får derfor fire gange så meget ernæring.
En beboer har for eksempel taget fem kilo på.
– Vi kan dog ikke sige, at alle, som får den særlige mad, tager på, for nogle er påvirket af kroniske sygdomme. Her kan målet være at stoppe vægttabet, og det har vi flere eksempler på, siger Ann-Mari Eskildsen.

Der kan let blive til retter med hakket kød, når plejepersonale skal lave mad, for mange ældre foretrækker kød, som er let at tygge. Men fordøjelsen har brug for at blive udfordret. På Dreyershus i Kolding sørger en ernæringsassistent for, at beboerne både får steg, indmad, fisk og fjerkræ.

Indkøb og madlavning har høj prioritet på Dreyershus. Sådan har det været, siden plejecentret åbnede for 19 år siden. Der bor mellem fem og 11 beboere i hver af husets otte leve-bomiljøer, og i det omfang de kan og vil, tager de del i hverdagens gøremål.

Men der var sket en forandring over årene, og maden og måltiderne trængte til et løft.
– Der blev ikke tilberedt så meget mad fra bunden som tidligere. For eksempel blev det nogle gange til færdigstegte frikadeller fra frost, fortæller Hanne Lise Hansen. Hun var med til at åbne Dreyershus i Kolding og vendte tilbage som centerchef i 2017 efter at have været væk i 12 år.

Ernæringsassistent Lone Schmidt var blevet ansat året inden. Hun brugte det meste af sin tid på at bage boller, franskbrød og kager. Hun smurte også frokostmadder til de 64 beboere. Inspireret af projektet besluttede hun sammen med chefen, at det kunne være spændende at lade beboerne selv smøre deres mad.
– I første omgang var beboerne ikke begejstrede, men så var der nogle, som kom i tanke om, at de faktisk ikke kunne lide mayonnaise på æggemadden, og det puttede jeg jo på. Nu bestemmer de selv, hvad de vil pynte deres mad med. Medarbejderne i plejen smører til de beboere, der ikke selv kan, men der er ingen grund til at tage indflydelsen og motorikken fra de andre, siger Lone Schmidt.

I stedet for at smøre mad laver hun energiberigede supper, diætkost og proteindrikke efter opskrifter fra Københavns Madhus, og hun tilbereder hun skinke- og kyllingesalat fra bunden, så beboerne får ekstra at gøre godt med til frokost. Medarbejderne i plejen bruger hende også til sparring, når de er i tvivl om kosten.
– Det kan for eksempel være, når vi får en småt spisende beboer hjem fra sygehuset, siger Lone Schmidt.

Maven skal på arbejde

For Dreyershus kom Mennesker, Mad og Måltider som en gave. Projektet har givet tilberedningen af maden et yderligere løft. Både dag- og aftenvagter har deltaget i kurser om det gode værtsskab, om at få smag i maden og om mad, som dækker beboernes behov for næring.
– Det er vigtigt, at vores beboere får en fiberrig kost. Når man tygger, frigiver munden enzymer, som hjælper med fordøjelsen, siger Hanne Lise Hansen, som har investeret i en såkaldt sous vide, der mørner kødet i vandbad, før det steges.

Lone Schmidt køber kød til alle boliggrupper og kommer med forslag til, hvad de kan bruge det til, og hvilket tilbehør de kan supplere med. Det sikrer, at kosten er sund, nærende og energitæt.
– Jeg laver treugers planer og sørger for at komme omkring både steg, indmad, fisk og fjerkræ. Plejepersonalet har ikke den viden om ernæring, som jeg har, så tidligere fik beboerne ofte retter med hakket kød, men deres maver skal have noget at arbejde med, og det får de med hele stykker kød, siger Lone Schmidt.

Boliggrupperne køber selv tilbehøret, og det skal helst være årstidens grønt, da det er både billigere og miljørigtigt. Lone Schmidt gør også meget ud af at tænke i farver i sin madplan.
– En gryderet med kartoffelmos og blomkål er kedelig at se på, mens broccoli og gulerødder får retten til at se indbydende ud. Man kan også drysse lidt persille på kartoflerne. I første omgang spiser vi med øjnene, og det er så lidt, der skal til. Men når man ikke er uddannet i kost og ernæring, har man brug for gode ideer, siger Lone Schmidt.

Om torsdagen, og når en beboer har fødselsdag, står det medarbejderne i plejen og beboere frit for, hvad de vil have at spise. Det kræver blot lidt planlægning, så ernæringsassistenten for eksempel kan bestille oksehaler.
– Den åbne torsdag er populær, fordi grupperne kan vælge at stege ål eller lave hotdog. Det sidste kan vi stå inde for, fordi beboerne får sund mad ugens seks andre dage. De kan også få mad udefra. Det gør vi andre jo også nogle gange, siger Lone Schmidt.

Kød fra en lokal slagter

Tidligere købte boliggrupperne selv kød hos en grossist, men de kunne kun få store stege. Lone Schmidt handler hos en lokal slagter og kan få de mængder og størrelser, hun ønsker. Det er med til at reducere madspildet. Det er også grunden til, at der altid indgår biksemad i en treugers madplan.
– Vores mål er ikke at spare, men at højne kvaliteten, og det er lykkes, fordi vi tilbereder maden med større faglighed. Tidligere serverede vi tre hovedmåltider og lidt kage, men nu får beboerne seks måltider om dagen. Vi har også lært at præsentere maden, inden vi sætter os til bords, så beboerne ved, hvad de skal spise. Vi taler i det hele taget meget om mad ved bordet, siger Hanne Lise Hansen.

Fokusområder på Dreyershus

Projektets overordnede formål er todelt:

• Fælles madplan med fælles indkøb af kød og forslag til retter
• Tilbud om seks måltider i døgnet
• Fiberrig og energitæt mad

Et plejehjem behøver ikke henligge som en isoleret ø uden kontakt til det omgivende samfund. Det er holdningen på Dronning Anne-Marie Centret, hvor man går nye veje for at styrke kontakten til naboer og lokalsamfund.

Dronning Anne-Marie Centret på Frederiksberg lå som en isoleret ø i lokalsamfundet, da Dominique Nguyen blev leder af plejehjemmet i 2014. Der var minimal kontakt med naboerne i de tilstødende boligejendomme og slet ingen kontakt med folk, som bor lidt længere væk. Det var ærgerligt og forkert, syntes hun.
– Vores beboere har været en aktiv del af samfundet, og nu sad de så på plejehjemmet, hvor deres eneste kontakt til omverdenen var deres familie og vores medarbejdere. Jeg ønskede for dem, at de skulle have en større berøringsflade udadtil. Derfor drømte jeg om at åbne os for lokalsamfundet og få et robust fællesskab med især beboerne i den boligkarré, vi er naboer med.

Men hvordan skaber et plejehjem et fællesskab med sine naboer? På Dronning Anne-Marie Centret blev projekt Mennesker, Mad og Måltider et springbræt til at finde svaret.

Første kontakt til naboerne

Første skridt var at etablere en kontakt med den store naboejendom Solbjerg Have med 320 almene lejligheder. Det gik let nok, fordi ejendommens boligsociale konsulent, Kresten Heinfelt, med det samme kunne se idéen i at knytte tættere bånd til plejehjemmet.
– Nogle af vores cirka 600 beboere er også ældre og ensomme. Derfor var det oplagt at arbejde sammen. Men ambitionen var ikke bare at begrænse ensomhed hos de ældre. Vi ville skabe samvær på tværs af aldersgrupper. Derfor skulle vi finde på aldersblandede arrangementer, så børn og unge også ville få deres gang på plejehjemmet, fortæller Kresten Heinfelt.

Flere årlige fællesarrangementer

Det lå fra begyndelsen fast, at de fleste fællesaktiviteter må finde sted på Dronning Anne-Marie Centret, hvor beboerne er mindst mobile. Desuden kan centret huse en større gruppe mennesker. Det stod også tidligt klart, at mad og fællesspisning skulle være omdrejningspunktet, fordi mad har en unik evne til at knytte folk sammen.
Det første arrangement blev en julecafé i 2018. Først lavede børn og voksne fra Solbjerg Have julepynt, og bagefter fulgte en frokost, hvor også beboere fra plejehjemmet deltog. I 2019 kom så en forårs- og en sommerfest til. Sommerfesten blev indledt med et loppemarked, hvor beboere fra Solbjerg Have og plejehjemmets medarbejdere havde stande med alt fra kaffe og kage til rulleskøjter og bornholmerure.

Loppemarkedet tiltrak nysgerrige fra hele bydelen, og folk fik et kig ind i det plejehjem, som de til hverdag passerer til fods eller på cykel, formentlig uden at skænke livet derinde mange tanker.

Plejehjem samler lokalsamfundet

I dag er håbet om, at fællesarrangementer kan slå bro mellem plejehjemmet og Solbjerg Have, godt i gang med at blive indfriet. For eksempel har beboere i Solbjerg Have meldt sig til at tage med plejehjemmets beboere på tur, et par unge piger besøger plejehjemmet en gang om måneden og lægger neglelak på de kvindelige beboere, og adskillige beboere fra Solbjerg Have har i en lang periode spist på plejehjemmet, mens deres boliger blev renoveret.

Der er også beboere, som har meldt sig som spisevenner på plejehjemmet. En af dem er Lene Olsen, som har knyttet sig til plejehjemmets beboere.
– Jeg kommer fast til aftensmad en gang om ugen, og det sætter jeg virkelig pris på. De ældre er søde og taknemmelige. Det er blevet sådan, at jeg savner dem, hvis jeg må springe en uge over.
Lene Olsens veninde, Bodil Hebeltoft, er også begyndt at komme på plejehjemmet. Hun er dog ikke spiseven, men medlem af en beboergruppe i Solbjerg Have, som har fået lov til at opstille et lille drivhus i plejehjemmets have. Det er hun glad for, men Bodil Hebeltoft ser et større perspektiv i ordningen end sine egne tomater.
– Jeg har boet her i mange år, og Dronning Anne-Marie Centret har altid været et dejligt sted. Nu er plejehjemmet på vej til også at blive et samlingspunkt i lokalsamfundet. Det er i mine øjne en meget positiv udvikling.

Planer for fremtiden

Hvis det står til Dominique Nguyen, stopper udviklingen ikke her. Plejehjemslederen drømmer om at etablere et folkekøkken, så beboere fra hele bydelen kan spise på Dronning Anne-Marie Centret en gang om ugen. Den idé bakker den boligsociale konsulent, Kresten Heinfelt, op om, da en undersøgelse viser, at mange i Solbjerg Have netop efterspørger fællesspisning.
Uanset hvilken retning udviklingen tager på Dronning Anne-Marie Centret, så har man allerede nået et meget vigtigt resultat: Plejehjemmet er ikke længere en isoleret ø i lokalsamfundet.

Medarbejderne i køkkenet på plejehjemmet Arendse har fundet nye veje at gå i deres arbejdsdag. Alt fra råvarer til arbejdstid er blevet endevendt.

Plejehjemmet Arendse ligger på anden sal i en stor bygning på Lersø Parkallé i København. På første sal og i stuen finder man det social-psykiatriske bosted Helenes Minde, og i kælderen ligger køkkenet, som laver mad til alle beboerne.
Det er ikke ukompliceret at arbejde i køkkenet. Mange af de ældre på plejehjemmet har tendens til at spise for lidt, så de må gerne få fed mad. På bostedet er problemet det modsatte. Her lider mange af kronisk hunger eller får vægtforøgende medicin.
Egentlig syntes medarbejderne i køkkenet, at de havde nok at gøre med at ramme ernæringsbehovet hos de to meget forskellige beboergrupper, med da Arendse og Helenes Minde kom med i projekt Mennesker, Mad og Måltider, greb medarbejderne den nye udfordring.
– Vi satte os som mål at lave sundere, friskere og flottere anrettet mad. Det betød, at vi måtte ryste posen godt og grundigt og tage alle vores rutiner op til overvejelse. Fra vores brug af råvarer til planlægningen af arbejdsdagen, fortæller køkkenchef Kim Madsen.

Arbejdstider ændret markant

En af de største udfordringer ved projektet var ambitionen om mere frisklavet mad, for det betød, at aftensmaden ikke længere kunne laves først på eftermiddagen og placeres i varmeskabe. Nu skulle der tre gange om ugen laves mad op til spisetid, så kødet er saftigt og sprødt, når maden kommer på bordet.
Det kunne kun lade sig gøre, hvis arbejdstiden blev lagt om. Det var en stor forandring, fortæller køkkenassistent Sussie Larsen.
– Jeg har arbejdet her i ti år og var vant til at gå hjem klokken 14, så det var lidt af en omvæltning at få senere fri. Flere af vores måder at gøre tingene på blev også ændret med kort varsel, så der var pres på i den første tid i projektet.
Selv om det er gået hurtigt med at gennemføre ændringerne i køkkenet, er Kim Madsen godt tilfreds med forløbet.
– Vi har lavet mange fine ændringer. For eksempel har vi skåret voldsomt ned på halvfabrikata som salater og desserter. Den slags laver vi selv nu. Vi køber heller ikke så meget pålæg, men bruger kødet fra aftensmaden, ligesom hjemme hos os selv. Det tager lidt længere tid. Til gengæld sparer vi en del penge, for det er dyrt at købe præfabrikeret mad, siger køkkenchefen.

Køkkenet får ros

Det er ikke kun Kim Madsen, som udtrykker tilfredshed med den lille revolution i køkkenet. Medarbejderne på både Arendse og Helenes Minde er også positive. Det gælder blandt andre social- og sundhedsassistent Christina Malmberg. Hun tilhører den yngre generation af medarbejdere på plejehjemmet og har klare holdninger til kost og ernæring.
– Køkkenet skal have ros for, at vi nu får mad lavet helt fra bunden. Vi kan se det på beboerne. Når maden er hjemmelavet, spiser de op. Ellers er beboerne mere tilbøjelige til at levne. Det kan jeg godt forstå. Det meste præfabrikerede mad er meget fladt i smagen.
Christina Malmberg understreger, at tingene ikke kun har ændret sig i køkkenet de seneste måneder. Alle medarbejdere har fået mere fokus på maden og måltidets betydning. Hun håber, det vil være muligt at blive i det spor i årene fremover.
– Måltider og madkvalitet er ikke temaer, som kun er vigtige i dag. De er vigtige i al fremtid, siger hun.

Feedback ændrer kulturen

Igennem hele projektet har der været en fin dialog mellem køkkenet og medarbejderne på de andre etager, fortæller både Christina Malmberg og Kim Madsen. De er enige om, at den åbenhjertige feedback mellem alle led i kæden af medarbejdere har været afgørende for, at tingene har flyttet sig.
Det samme synspunkt har Maj Greifenstein. Som leder af både Arendse og Helenes Minde skal hun få alle ender til at mødes.
– På papiret kan det se let ud at forbedre madkvalitet og måltider, men i praksis er det kompliceret. Vi er dybest set i gang med en kulturændring, som omfatter alle medarbejdere. Og til en vis grad også beboerne, der pludselig får serveret kartofler med skræl på, fordi der er gode vitaminer i skrællen. Den slags små og store kulturændringer indfører man ikke på 14 dage. Det tager tid og kræver, at vi fastholder vores mål og ikke falder tilbage i gamle rutiner. Men vi er helt sikkert på rette spor, siger Maj Greifenstein.