Større omsorg for måltidet har løftet kvaliteten

Lis Puggaard, ph.d. og selvstændig konsulent inden for sundhed, har evalueret Mennesker, Mad og Måltider.

Det har givet flotte resultater at yde en indsats for at forbedre måltiderne på OK-Fondens enheder. Også selv om maden allerede var god og nærende. Alene det, at medarbejdere sidder med
til bords, er guld værd, siger Lis Puggaard, som har evalueret projektet Mennesker, Mad og Måltider.

– Nok spiser ældre på et plejehjem sammen, men beboerne kan have svært ved at indlede og holde en samtale kørende. De vil gerne snakke, men nogle har et usammenhængende og svært forståeligt sprog, fordi de er ramt af demens. Det hører også med til aldring, at man taber  initiativet. Derfor er det så betydningsfuldt, at der sidder medarbejdere
med ved bordet, som får en samtale i gang. Det gælder også de steder, hvor man har spisevenner eller studerende tilknyttet måltiderne. Det får
beboerne til at glæde sig til maden, når de ved, at måltidet byder på samvær og samtale, siger Lis Puggaard. Hun er ph.d. og selvstændig konsulent inden for sundhed og har evalueret Mennesker, Mad og Måltider.

Det smitter også af på stemningen omkring bordet, at flere af de syv deltagende enheder i projektethar forbedret den særlige mad til  beboere, som har tygge- og synkebesvær (det der i fagsprog hedder dysfagi), så den ligner den mad, de andre beboere får.

– Vi har ikke undersøgt mobning i Mennesker, Mad og Måltider, men vi ved fra andre projekter, at ældre mennesker kan komme til at mobbe hinanden med kommentarer, fordi de har færre hæmninger. Det kan gå ud over beboere, som har deres fulde mentale kapacitet og skal have noget anderledes mad, siger Lis Puggaard.

Flotte resultater

I konklusionen på ekstern evaluator, Lis Puggaards, rapport om projektet står: Det er lykkedes på alle de medvirkende
enheder i projektet Mennesker, Mad og Måltider at organisere det gode måltid ved at skabe gode fysiske og sociale rammer. Årsagen hertil er blandt andet, at de seks temaer har været dækkende i forhold til at rumme alle enhedernes forskellige behov for at optimere maden
og måltidet.

Uanset hvilken enhed der er tale om, og hvor store forskelle der er på enhederne, oplever beboerne og de pårørende generelt, at de spiser godt. Maden er lækker og sund, der bruges gode råvarer, hvilket giver næring og glæde. Maden dufter, så sanserne påvirkes positivt, og er med til at skabe appetit. Medarbejderne opleves som gode værter, der skaber god stemning og socialt samvær.

“Det handler om sammenhængen mellem alle de ting, der skaber atmosfære omkring måltidet.”

Lis Puggaard

Større omsorg for måltidet

Selv om OK-Fondens plejehjem og psykiatriske bosteder serverer god og nærende mad og hygger om beboerne, er der sket en ændring hos de syv medvirkende enheder i projektet.

– Før var mad til en vis grad noget, beboerne skulle have, på samme måde som det er en fast rutine, at der skal støvsuges på deres stuer. Medarbejderne har mange ting at se til, og de må ofte skynde sig for at nå det hele. Kurset i værtskab har fået dem til at bruge mere tid på at sidde ned og tale med beboerne under måltidet. De har også oplevet, at beboerne har glæde af at hjælpe med at dække bord, selv om det tager lidt længere tid, siger Lis Puggaard.

Ud med overflødige kørestole

Medarbejderne har skruet op for hyggen med pæne servietter og tager sig oftere tid til at gå ud og plukke blomster til bordet. Et sted har man købt nyt service for at få det hele ens.

– Det betyder noget for beboerne, at der for eksempel kommer en rose på bordet, som de kan mærke duften fra. Mange ældre husker fra deres ungdom, at bordet skulle se ordentligt ud. Det handler om sammenhængen mellem alle de ting, der skaber atmosfære omkring måltidet, siger Lis Puggaard.

– Man behøver ikke bygge om for at gøre måltidet hyggeligt.  Medarbejderne har for eksempel flyttet kørestole og rollatorer, som ikke bliver brugt, ud af spisestuen. Der skal ikke så meget til, når man
sammen får sat fokus på det.

Medarbejderne er med

Et relativt stort antal medarbejdere har svaret på evalueringens spørgeskema om Mennesker, Mad og Måltider, og de er positivt interesserede i projektet. Der er kommet et endnu stærkere samarbejde
i stand på de enkelte enheder. Medarbejderne er blevet et team, som arbejder frem mod samme mål, og alle giver den en skalle for at lykkes. Langt de fleste synes, det er et sjovt og spændende projekt at være med til, og de oplever hver især, at de kan bidrage.

Beboernes pårørende er meget positive

– De pårørende føler sig velkomne. Det har de altid gjort, så de synes ikke, der er sket store forandringer, og, som nogle siger, så kommer de kun på plejehjemmet et par eftermiddage om ugen og sjældent til måltiderne. Men de bemærker, når det ser pænt ud, og de oplever, at medarbejderne gør noget for, at beboerne kan føle sig godt tilpas. Så
får de pårørende tillid til, at deres ægtefælle eller mor eller far bliver passet godt, siger Lis Puggaard.

Lederne oplever forbedringer

Flere af lederne for de syv enheder i Mennesker, Mad og Måltider oplever, at medarbejderne har skabt et bedre samarbejde. Det er for eksempel
mellem køkken og afdelinger, på tværs af afdelinger, mellem dag- og aftenvagt eller til eksternt køkken.

Flere enheder har udviklet en fælles målsætning og/eller måltidspolitik, arbejdsgange er ensrettet, værtskabet er blevet udvidet og præciseret, og der er identificeret roller og funktioner, som tilsammen giver større ro om måltidet. Derudover er der udviklet et fælles sprog for mad og måltider.
Flere nævner, at medarbejderne har fået større viden om maden og måltiderne. Det betyder, at de reflekterer og interesserer sig mere for området, de
har fået større ejerskab, og de bruger deres kompetencer bedre. Alt i alt gør det, at medarbejderne er stolte over deres arbejde.

Flere steder har der været fokus på individuelt tilrettet mad, blandt andet til beboere med synkebesvær. I den forbindelse nævner nogle ledere, at værtskabskurser og lokale mellemmåltidskurser har været givende.

Stort set alle nævner, at et af projektets kvaliteter har været, at de som ledere har fået god hjælp, støtte og opfølgning til at udarbejde og holde fast i udviklingsplaner. Det har desuden været inspirerende for dem at mødes med de andre enheder
for at udveksle erfaringer og ideer. Det har som bonus skabt større sammenhold og tilknytning til OK-Fonden.

Fremgang over hele linjen

Der er sket en klar forbedring på fem af de seks fokusområder i Mennesker, Mad og Måltider, mens det sjette ligger på samme høje niveau, som før projektet gik i gang. 144 medarbejdere har svaret på evalueringens spørgeskema:
  • 63 procent har været på værtskabskursus. Af disse bruger tre ud af fire dagligt eller ugentligt deres nye viden om de fem smagsvarianter, tungen er i stand til at sanse: Salt, surt, sødt, bittert og umami, som repræsenterer forskellige syrer.
  • 74 procent vurderer, at der oftere er fokus på værtskab ved måltiderne end før projektet, og 58 procent sidder oftere med ved bordet, når der spises.
  • 51 procent svarer, at der oftere dækkes bord med dug, servietter og lys.
  • 68 procent siger, at maden oftere præsenteres for beboerne inden serveringen.
  • 53 procent oplever, at mellemmåltider i højere grad er blevet en fast del af dagens madtilbud.
  • 63 procent peger på, at mellemmåltiderne supplerer dagens menu i forhold til næringsindhold.
  • 47 procent vurderer, at flere beboere får mellemmåltider.
  • 51 procent oplever, at beboerne er mere glade og tilfredse under måltidet.

Artikler