Nyt fokus på maden har sænket behovet for medicin

Afdelingssygeplejerske Sarah Lundstrøm

Det kan være svært at fastholde beboerne på bostedet OK-Fonden Helenes Minde i gode spisevaner, men ved at være opmærksom på detaljer ved måltidet, er det lykkedes medarbejderne at få dem til at spise sundere.

– Vi blev ringet op af den læge, der fører opsyn med vores beboere med sukkersyge. Han var ret forbløffet og spurgte, hvad vi havde gjort, for blodprøverne viste, at deres langtidsblodsukker var faldet. Faktisk så markant, at de nu får mindre medicin, fortæller afdelingssygeplejerske Sarah Lundstrøm.

De fleste beboere på Helenes Minde lider af alkoholdemens, og mange har også en psykiatrisk diagnose. Det er typisk, at de i årtier har haft utroligt dårlige kostvaner. Nogle har nærmest levet af øl, chips og yoghurt.

Når beboerne flytter ind på bostedet i København, bliver deres helbred som regel bedre, fordi de begynder at få rigtig mad. Det kan dog være vanskeligt at fastholde beboerne i et godt spisemønster. Når de er friske, går mange hen for at købe slik og alkohol.

Det var en af udfordringerne, da Helenes Minde kom med i Mennesker, Mad og Måltider. Ikke desto mindre har projektet haft et overraskende positivt resultat for den gruppe af beboere, som lider af diabetes.

Mad som afsæt for samtaler

Det er næppe kosten alene, som har ført til forbedringerne, vurderer Sarah Lundstrøm. Et samspil af flere faktorer bevirker, at personalet er mere opmærksomme på beboernes spisevaner end tidligere.

Det øgede fokus udspringer ikke mindst af de kurser om værtsskab, medarbejderne har deltaget i. Kurserne har skærpet opmærksomheden på, hvor vigtigt det er at skabe ro om måltidet ved at slukke for tv, radio og telefoner. Det er dog ikke muligt at følge anbefalingen til punkt og prikke, fortæller social- og sundhedsassistent Trille Jensen.

– Ideelt set bør vi ikke have telefoner med, når vi spiser med beboerne, for selv om de ikke ringer ret tit, er det et forstyrrende element. Men vi kan ikke lægge telefonerne fra os. De fungerer både som vores overfaldsalarmer og som nødkald for de beboere, som opholder sig på deres værelse.

Selv om opskrifterne på godt værtsskab ikke kan følges fuldt ud, er måltiderne på Helenes Minde kommet i fastere rammer.
– Vi er mere systematisk begyndt at bruge maden som afsæt for hyggelige samtaler med beboerne. Det kan for eksempel være en snak om årstidernes frugt og grønt, eller hvilke livretter de havde som børn. Det lyder måske ikke af meget, men det er med til at skabe et bedre fundament for middagene, fortæller pædagog Susan Bartels.

Dug på bordet beroliger

De fælles måltider kan være en livlig affære præget af uro og konflikter på grund af beboernes alkoholdemens og psykiatriske diagnoser. Men ved at være opmærksom på deltaljer kan det lykkes at berolige beboerne.
Det er Jens (opdigtet navn) et eksempel på. Han er både højrøstet og har svært ved at sidde stille, men da Susan Bartels og et par kolleger i juledagene lagde dug på bordet, blev han påfaldende rolig. Derfor eksperimenterede de med at lægge dug på det bord, hvor Jens spiste til hverdag, og resultatet var hver gang, at han blev roligere.
Susan Bartel er ikke sikker på, hvorfor Jens reagerer, som han gør. Men hun ved, at dugen har stor og positiv betydning. Både for Jens, personalet og de andre beboere.