Studentermedhjælpere er et frisk pust ved måltiderne

Nathja Jensen (t.v.) og Mia Tonnesen er køkkenmedhjælpere på OK-Fonden Margretecentret

14 studentermedhjælpere deltager på skift i aftensmåltiderne på Margretecentret i Maribo. De hygger om beboerne og aflaster samtidig de faste medarbejdere i timerne omkring aftensmaden. De blev egentlig ansat som et eksperiment, men i dag vil ingen undvære dem.

Omkring klokken 17.15 indfinder de første beboere sig i spisestuen på den ene af i alt tre afdelinger på plejehjemmet Margretecentret i Maribo. Her bliver de modtaget af køkkenmedhjælper Nathja Jensen, som midt i sine andre gøremål byder alle velkomne med et stort smil og en personlig bemærkning, der vidner om, at hendes kendskab til de enkelte beboere rækker langt ud over blot deres navne. Hun kender dem som mennesker.

Nøjagtig samme scene udspiller sig i afdelingen på den modsatte side af det frodige gårdhavemiljø, Margretecentret er bygget op omkring. Her er det bare køkkenmedhjælper Mia Tonnesen, der byder velkommen med et smil og en empatisk bemærkning, mens hun gør klar til aftensmad.

Både Nathja Jensen og Mia Tonnesen optræder så naturligt og effektivt, at man skulle tro, at de havde flere års erfaring som social- og sundhedsassistenter. Det er ikke tilfældet. De er henholdsvis 19 og 20 år og er en del af gruppen på 14 studentermedhjælpere, som i forbindelse med projekt Mennesker, Mad og Måltider blev ansat som køkkenmedhjælpere. Til at begynde med som et eksperiment, men i dag kan ingen forestille sig, at det skulle være anderledes.

Gensidig tilfredshed

Man kan se på beboerne, at de er glade for studentermedhjælperne, selvom de færreste kan give udtryk for det i et interview. Det gælder dog ikke Lissi Hansen, som har boet på plejehjemmet siden efteråret 2017.

– De unge er et frisk pust i vores hverdag. De er så milde og blide, og de er også meget nemme at snakke med. Jeg ville virkelig blive ked af det, hvis de ikke var her mere.
De positive følelser gengældes af studentermedhjælperne, fortæller Nathja Jensen.

– Mange af os havde fordomme overfor plejehjem, inden vi begyndte at arbejde her. Sådan noget med at de ansatte ikke laver noget, og at beboerne næsten aldrig kommer i bad, men sådan er det overhovedet ikke. Her er rart og ordentligt. Vi kan godt have travlt, men der er altid tid til at tale med beboerne.

De er guld værd

Plejehjemsleder Jeannette Kirkhammer er ophavskvinden bag det vellykkede eksperiment. Hun fik idéen med studentermedhjælperne på grund af nogle udfordringer med afviklingen af aftensmaden.

– Der var for ofte kaos omkring aftensmaden, fordi medarbejderne havde flere opgaver, end de kunne overkomme. Da jeg ikke havde råd til at ansætte to ekstra aftenvagter, fandt jeg på, at vi kunne bruge studentermedhjælpere fra 16.30 til 19.30. Det har jeg ikke fortrudt et sekund. De er dygtige, pligtopfyldende og billige i drift. Det eneste negative er, at der en del udskiftninger, men det opvejes af, at de har lavet en facebookgruppe, hvor de selv bytter vagter. Det er en himmelsk ordning, som sparer os for besværet med at administrere ændringerne.

Det er ikke kun i Jeannette Kirkhammers administrator-øjne, at studentermedhjælperne er en gevinst. Synspunktet deles af de faste medarbejdere, fortæller social- og sundhedsassistent Karin Rasmussen.

– Studentermedhjælperne er guld værd, fordi de giver os mere tid til andre arbejdsopgaver. Og hvis vi blandt de faste medarbejdere skulle glemme, hvor meget de unge betyder, så bliver vi mindet om det, når de ikke er på arbejde. De dage har vi meget, meget travlt.

Studentermedhjælperne kan også have travlt, men tit er det så hyggeligt at være på job, at det slet ikke føles som arbejde, oplever Mia Tonnesen. Hun har dog – ligesom de andre studentermedhjælpere – også stiftet bekendtskab med de tungere sider af et plejehjem.

– Vi har en beboer, som ikke kan komme sig over tabet af sin kone. Han er bare så ulykkelig. Det havde jeg lidt svært ved at takle, så jeg søgte råd hos en af de faste. Det var en kæmpe hjælp, og nu har jeg meget nemmere ved at håndtere den type udfordringer, fortæller Mia Tonnesen.

Måske fremtidens medarbejdere

Den slags historier er Jeannette Kirkhammer glad for at høre, for der følger et særligt ansvar med brugen af studentermedhjælpere.

– Jeg har forsøgt at klæde de unge på med et solidt introkursus, men det er vigtigt, at de helt ind i deres rygmarv ved, at de altid kan komme til mig eller en af de andre, hvis de har oplevet noget ubehageligt eller fagligt udfordrende. De skal ikke gå hjem med ondt i maven. De skal tværtimod føle sig trygge her. Både for deres egen og for beboernes skyld, siger plejehjemslederen.

Meget tyder på, at Jeannette Kirkhammer og hendes medarbejdere er gode til at passe på de unge medarbejdere. Mia Tonnesen og Nathja Jensen erklærer enstemmigt, at jobbet på Margretecentret har overbevist dem om, at de skal arbejde med mennesker. Og det kunne sagtens blive på et plejehjem.

Artikler